Have
Verdens oceaner og have
50 oceaner og have, hver med sin egen side: hvor stort og dybt det er, hvilke kyster det rører ved, og hvad der gør det særligt.
- Stillehavet 165 250 000 km² Stillehavet er det største og dybeste ocean på Jorden.
- Atlanterhavet 106 460 000 km² Atlanterhavet er det næststørste ocean på Jorden.
- Det Indiske Ocean 70 560 000 km² Det Indiske Ocean er det tredjestørste ocean på Jorden og det varmeste af dem alle.
- Det Sydlige Ishav 20 327 000 km² Det Sydlige Ishav strømmer hele vejen rundt om Antarktis, det iskolde kontinent ved Sydpolen.
- Det Nordlige Ishav 14 060 000 km² Det Nordlige Ishav er det mindste og mest lavvandede af de fem oceaner.
- Sargassohavet 5 200 000 km² Sargassohavet er et kæmpestort område i det nordlige Atlanterhav, som slet ikke har nogen kyst.
- Filippinerhavet 5 000 000 km² Filippinerhavet er en enorm del af det vestlige Stillehav øst for Filippinerne.
- Koralhavet 4 791 000 km² Koralhavet er et enormt hav i Stillehavet ud for Australiens nordøstkyst.
- Det Arabiske Hav 3 862 000 km² Det Arabiske Hav er en del af det nordlige Indiske Ocean.
- Det Sydkinesiske Hav 3 500 000 km² Det Sydkinesiske Hav er et stort hav i Sydøstasien mellem Kina, Vietnam, Malaysia og Filippinerne.
- Weddellhavet 2 800 000 km² Weddellhavet er en enorm, isfyldt bugt i Det Sydlige Ishav ved Antarktis' kyst.
- Det Caribiske Hav 2 754 000 km² Det Caribiske Hav er et varmt, tropisk hav i Atlanterhavet mellem Mellemamerika, Sydamerika og øerne i Vestindien.
- Middelhavet 2 500 000 km² Middelhavet ligger mellem Europa, Afrika og Asien.
- Guineabugten 2 350 000 km² Guineabugten er en kæmpestor bue i Atlanterhavet langs kysten af Vest- og Centralafrika.
- Tasmanhavet 2 300 000 km² Tasmanhavet er den brede del af Stillehavet mellem Australien og New Zealand.
- Beringshavet 2 300 000 km² Beringshavet er et koldt hav helt oppe i det nordlige Stillehav, mellem Alaska og Rusland.
- Den Bengalske Bugt 2 172 000 km² Den Bengalske Bugt er en enorm, næsten trekantet bugt i den nordøstlige del af Det Indiske Ocean.
- Det Okhotske Hav 1 583 000 km² Det Okhotske Hav er et koldt hav i det nordvestlige Stillehav mellem Rusland og den japanske ø Hokkaido.
- Den Mexicanske Golf 1 550 000 km² Den Mexicanske Golf er et stort, varmt hav i Atlanterhavet, omgivet af USA, Mexico og Cuba.
- Alaskabugten 1 533 000 km² Alaskabugten er en bred arm af Stillehavet langs Alaskas sydkyst.
- Barentshavet 1 405 000 km² Barentshavet er et koldt hav i Det Nordlige Ishav, nord for Norge og Rusland.
- Norskehavet 1 383 000 km² Norskehavet er et dybt, koldt hav ud for Norges kyst, og polarcirklen går tværs over det.
- Hudsonbugten 1 230 000 km² Hudsonbugten er en enorm, men lavvandet bugt i det nordøstlige Canada, forbundet med Atlanterhavet gennem Hudsonstrædet.
- Grønlandshavet 1 205 000 km² Grønlandshavet ligger mellem Grønlands iskolde østkyst, Island og øgruppen Svalbard.
- Det Japanske Hav 978 000 km² Det Japanske Hav ligger mellem Japan, Korea og Rusland.
- Rosshavet 960 000 km² Rosshavet er en dyb bugt i Det Sydlige Ishav ved Antarktis' kyst.
- Labradorhavet 841 000 km² Labradorhavet er en arm af Nordatlanten mellem Labradorhalvøen i Canada og Grønland.
- Andamanhavet 797 700 km² Andamanhavet er et hav i den nordøstlige del af Det Indiske Ocean, ud for Myanmar, Thailand og Malaysia.
- Det Østkinesiske Hav 752 000 km² Det Østkinesiske Hav er en bred arm af Stillehavet mellem Kina, Sydkorea, Japan og Taiwan.
- Baffinbugten 689 000 km² Baffinbugten er et koldt, isfyldt hav mellem Baffin Island i Canada og Grønlands vestkyst.
- Arafurahavet 650 000 km² Arafurahavet ligger mellem Australiens nordkyst og øen Ny Guinea.
- Nordsøen 570 000 km² Nordsøen er en lav arm af Atlanterhavet mellem Storbritannien, Norge, Danmark, Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig.
- Beauforthavet 476 000 km² Beauforthavet er et isfyldt hav i Det Nordlige Ishav nord for Alaska og det nordlige Canada.
- Det Røde Hav 438 000 km² Det Røde Hav er et langt, smalt hav mellem Afrika og Den Arabiske Halvø.
- Sortehavet 436 400 km² Sortehavet ligger mellem Europa og Asien og er omgivet af seks lande.
- Adenbugten 410 000 km² Adenbugten er en dyb havarm mellem Yemen på Den Arabiske Halvø og Afrikas Horn.
- Østersøen 390 000 km² Østersøen er en arm af Atlanterhavet i Nordeuropa med ni lande langs kysterne.
- Det Gule Hav 380 000 km² Det Gule Hav ligger mellem Kina og Den Koreanske Halvø i det vestlige Stillehav.
- Thailandbugten 320 000 km² Thailandbugten er en varm, lav bugt i Det Sydkinesiske Hav, omgivet af Thailand, Cambodja, Vietnam og Malaysia.
- Javahavet 320 000 km² Javahavet er et varmt, lavt hav i Indonesien, omgivet af de store øer Borneo, Java, Sumatra og Sulawesi.
- Det Tyrrhenske Hav 275 000 km² Det Tyrrhenske Hav er den del af Middelhavet, der er omgivet af det italienske fastland og øerne Korsika, Sardinien og Sicilien.
- Den Persiske Golf 251 000 km² Den Persiske Golf er en varm, lavvandet havarm mellem Iran og Den Arabiske Halvø.
- Biscayabugten 223 000 km² Biscayabugten er en stor bugt i Atlanterhavet mellem Frankrigs vestkyst og Spaniens nordkyst.
- Det Ægæiske Hav 214 000 km² Det Ægæiske Hav er den del af Middelhavet, der ligger mellem Grækenland og Tyrkiet, hvor Europa møder Asien.
- Det Joniske Hav 169 000 km² Det Joniske Hav ligger mellem Syditalien, Albanien og Grækenland.
- Den Californiske Golf 160 000 km² Den Californiske Golf er en lang arm af Stillehavet mellem Mexicos fastland og halvøen Baja California.
- Adriaterhavet 138 600 km² Adriaterhavet er Middelhavets lange, smalle arm mellem Italien og Balkanhalvøen.
- Den Engelske Kanal 75 000 km² Den Engelske Kanal er den arm af Atlanterhavet, der ligger mellem Storbritannien og Frankrig.
- Det Irske Hav 46 000 km² Det Irske Hav ligger mellem øerne Irland og Storbritannien.
- Det Azovske Hav 37 600 km² Det Azovske Hav er verdens laveste hav: selv det dybeste sted er kun omkring 14 meter dybt.
Sådan blev oceanerne og havene valgt
Alle fem oceaner er med. Resten er et udvalg: de største have, golfer og bugter, dem børn hører om først – Middelhavet, Nordsøen, Det Caribiske Hav – og et par stykker, der er særlige af en anden grund, som Sargassohavet, der slet ikke har nogen kyst. Til sammen giver det 50 sider.
Havet har ingen hegn. Hvor et ocean slutter og et hav begynder, er en linje, som mennesker er blevet enige om, og forskellige atlas tegner den forskellige steder – derfor kan det samme hav have forskellig størrelse i to bøger. Hvor kilderne er uenige, siger siden det og giver spændet i stedet for i al stilhed at vælge ét tal.
Hver eneste af dem står på globussen
Siderne her er ikke bare en liste: hvert opslag har sin plads på den roterende globus, på sine rigtige koordinater. Langt ude fra er planeten en enkel blå kugle – detaljerne kommer først, når du zoomer ind, og så står hver af dem præcis der, hvor den hører til.
Det virker også den anden vej: Alt, hvad du klikker på på globussen, åbner sin side, og hver side linker tilbage til netop det sted på globussen. Du kan vandre fra et kort til en tekst og tilbage igen uden nogensinde at bruge søgefeltet.