Ordliste
Ord om Jorden, forklaret
30 ord, som denne side bruger, og som er værd at kende – ækvator, delta, halvkugle, kontinentalplade – hver med en kort definition, en længere forklaring og et rigtigt eksempel.
Befolkning
Befolkningen er det samlede antal mennesker (eller dyr), der lever et bestemt sted, for eksempel i en by, et land eller hele verden.
Befolkningens størrelse ændrer sig hele tiden, når folk bliver født, dør, flytter til eller fra et område, og lande tæller som regel deres befolkning med en fast undersøgelse, der kaldes en folketælling. Når man kender et steds befolkning, kan regeringen bedre planlægge skoler, hospitaler, boliger og transport.
For eksempel: Kina og Indien er de to lande med flest indbyggere, med hver over 1,4 milliarder mennesker.
Biflod
En biflod er en mindre flod eller å, der løber ud i en større flod i stedet for direkte ud i havet.
De fleste store floder får vand fra mange bifloder, der løber til undervejs. Hver af dem samler regnvand og afstrømning fra sit eget mindre område, som kaldes et afvandingsområde. Stedet, hvor en biflod løber sammen med hovedfloden, kaldes et sammenløb.
For eksempel: Missouri er den længste biflod til Mississippi i USA.
Bjergkæde
En bjergkæde er en lang række af bjerge, der hænger sammen, og som som regel er skabt af de samme geologiske kræfter.
Bjergkæder opstår ofte, hvor kæmpestore tektoniske plader støder sammen og presser jordskorpen opad i løbet af millioner af år, eller hvor vulkansk aktivitet bygger sten op langs en linje. Bjergkæder kan strække sig over hundreder eller endda tusinder af kilometer og nogle gange gå gennem flere lande.
For eksempel: Andesbjergene, der løber ned langs Sydamerikas vestkyst, er verdens længste bjergkæde.
Breddegrad
Breddegraden er et mål for, hvor langt mod nord eller syd et sted ligger fra ækvator, angivet i grader.
Breddegrader, også kaldet paralleller, går vandret rundt om Jorden parallelt med ækvator, som ligger på 0 graders bredde. Breddegraden går fra 0 grader ved ækvator til 90 grader ved Nordpolen eller Sydpolen, og den har stor betydning for et steds klima.
For eksempel: New York City ligger på omkring 40 graders nordlig bredde.
Delta
Et delta er nyt, fladt land ved en flods udløb, dannet af sediment, som floden lægger fra sig, når den går langsommere.
Når en flod nærmer sig havet eller en sø, mister den fart og kan ikke længere bære alt det sand, slam og mudder, den har samlet op undervejs. Så bundfælder sedimentet sig og bygger nyt land op. Med tiden kan det nye land brede sig ud til et stort, ofte trekantet eller vifteformet område, og nogle gange deler floden sig i flere mindre løb.
For eksempel: Nildeltaet i Egypten breder sig ud i en stor trekant, hvor floden møder Middelhavet.
Flodens udløb
En flods udløb er det sted, hvor den ender og løber ud i havet, en sø eller en anden flod.
Ved et flodudløb går vandet som regel langsommere og breder sig ud, og det lægger ofte sand, mudder og andet sediment fra sig, som det har båret med på rejsen. Alt efter hvor meget sediment der hober sig op, kan et flodudløb danne et bredt, vifteformet delta eller åbne sig i en bred flodmunding, hvor flodens ferskvand møder og blandes med det salte havvand.
For eksempel: Amazonfloden løber ud i Atlanterhavet.
Flodens udspring
En flods udspring er det sted, hvor den begynder – ofte en kilde, en gletsjer, der smelter, eller en bjergsø.
Floders udspring ligger som regel i højere områder, som bjerge eller bakker, hvor regnvand, smeltet sne eller grundvand først samler sig og begynder at løbe nedad. En flod kan have ét tydeligt udspring eller flere mindre vandløb, der løber sammen og bliver til dens begyndelse.
For eksempel: Nilens udspring føres ofte tilbage til Victoriasøen i Østafrika.
Gletsjer
En gletsjer er en kæmpestor masse af is, der bevæger sig langsomt, og som er dannet af sammenpresset sne gennem mange år.
Gletsjere bygges op de steder, hvor der falder mere sne hvert år, end der smelter, så lag efter lag bliver presset sammen til tyk is, der langsomt glider nedad eller udad af sin egen vægt. Mens gletsjere bevæger sig, kan de grave dybe dale og bære sten og jord med sig over lange afstande.
For eksempel: Aletschgletsjeren i Schweiz er den største gletsjer i Alperne.
Grænse
En grænse er den linje, hvor et land, en stat eller en region slutter, og en anden begynder.
Grænser kan følge naturlige ting som floder, bjergkæder eller kyster, eller de kan være lige linjer, som mennesker er blevet enige om – nogle gange skærer de endda gennem byer eller lokalsamfund. Når man krydser en grænse, kommer man som regel ind i et område med andre love, en anden valuta og nogle gange også et andet sprog.
For eksempel: Grænsen mellem USA og Canada omfatter verdens længste landegrænse mellem to lande.
Halvkugle
En halvkugle er den ene halvdel af Jorden, som regel delt af ækvator i en nordlig og en sydlig halvdel.
Ordet halvkugle betyder »en halv kugle«, og geografer deler Jorden i halvdele på mere end én måde: nord og syd for ækvator eller øst og vest for en valgt længdegrad. Det meste af verdens land og befolkning ligger på den nordlige halvkugle.
For eksempel: Australien ligger helt på den sydlige halvkugle, syd for ækvator.
Halvø
En halvø er et stykke land, der er omgivet af vand på tre sider, men stadig hænger sammen med et større landområde.
Ordet for halvø på mange sprog, »peninsula«, kommer af latinske ord, der betyder »næsten en ø«, og det beskriver den godt: Vandet slynger sig om de fleste af dens kanter, mens den ene side stadig hænger sammen med fastlandet. Halvøer har ofte lange, varierede kyster fyldt med bugter, klipper og strande.
For eksempel: Italien er en lang, støvleformet halvø, der stikker ud i Middelhavet.
Hav
Et hav er et område med saltvand, som regel mindre end et ocean og delvist omgivet af land.
Have hænger ofte sammen med et ocean, men er delvist omgivet af kyster, øer eller smalle stræder, og det adskiller dem fra det åbne ocean. Nogle have, som Det Kaspiske Hav, er faktisk helt omgivet af land og slet ikke forbundet med et ocean, selvom de hedder hav.
For eksempel: Middelhavet ligger mellem Europa, Afrika og Asien og er forbundet med Atlanterhavet.
Havniveau
Havniveauet er havoverfladens gennemsnitlige højde, og det bruges som nulpunkt, når man måler højde.
Fordi havets overflade ikke er helt flad og skifter med tidevandet, beregner forskerne havniveauet som et gennemsnit, der er målt over lang tid et bestemt sted. Bjergenes højde, dalenes dybde og selv byernes højde måles alle som afstande over eller under dette udgangspunkt.
For eksempel: Mount Everest rejser sig omkring 8 849 meter over havniveau og er det højeste punkt på Jorden.
Hovedstad
En hovedstad er den by, hvor et lands regering har til huse, og hvor vigtige beslutninger for hele landet bliver truffet.
De fleste lande vælger én by som hovedstad, som regel der, hvor præsidenten, statsministeren eller parlamentet arbejder, og hvor vigtige love bliver vedtaget. En hovedstad er ikke altid den største eller mest kendte by i et land, for nogle regeringer har med vilje valgt en mindre og mere centralt beliggende by.
For eksempel: Det er Canberra og ikke den større by Sydney, der er Australiens hovedstad.
Højde over havet
Højden over havet er, hvor højt et sted eller en ting ligger over havets overflade, som regel målt i meter.
Jo højere man kommer op, desto lavere bliver både lufttrykket og temperaturen. Derfor er det koldere og sværere at trække vejret på bjergtoppe end i dale eller ved kyster på samme breddegrad. Piloter, bjergbestigere og meteorologer er alle afhængige af præcise målinger af højden.
For eksempel: Byen La Paz i Bolivia ligger i over 3 600 meters højde.
Kontinent
Et kontinent er en af Jordens syv kæmpestore landmasser, for eksempel Afrika, Asien eller Europa.
Kontinenterne er de største stykker land på Jorden, og hvert af dem består af mange lande, bjerge, floder og byer. Geografer tæller som regel syv kontinenter: Afrika, Antarktis, Asien, Australien, Europa, Nordamerika og Sydamerika, men nogle lande grupperer nogle af dem på en anden måde.
For eksempel: Asien er det største kontinent og rummer lande som Kina, Indien og Rusland.
Krater
Et krater er en skålformet fordybning, som man ofte finder på toppen af en vulkan, eller som er skabt af en meteorit, der er slået ned.
Vulkankratere opstår som regel rundt om den åbning, hvor lava, aske og gas bryder ud, og de kan være alt fra små huller til enorme bækkener, der er flere kilometer brede. Nedslagskratere, som i stedet er skabt af meteoritter, der er braget ind i en planet eller en måne, kan ses tydeligt over hele Månens overflade.
For eksempel: Crater Lake i Oregon i USA er opstået inde i det sammenstyrtede krater fra en ældgammel vulkan.
Land
Et land er et område med sin egen regering, egne love og grænser og som regel sit eget flag og sin egen valuta.
Lande, også kaldet nationer eller stater, er de vigtigste politiske enheder, verden er delt op i, og hvert af dem er anerkendt som det, der bestemmer over sit eget område og sit eget folk. Der er i dag omkring 195 bredt anerkendte lande, lige fra kæmpestore nationer som Rusland til bittesmå lande som Monaco.
For eksempel: Japan er et land i Østasien, der består af tusindvis af øer.
Længdegrad
Længdegraden er et mål for, hvor langt mod øst eller vest et sted ligger fra nulmeridianen, angivet i grader.
Længdegrader, også kaldet meridianer, går fra Nordpolen til Sydpolen, og sammen med breddegraderne bruges de til at finde den helt præcise placering af ethvert sted på Jorden. Længdegraden måles fra nulmeridianen, en tænkt linje gennem Greenwich i England, som ligger på 0 grader.
For eksempel: Tokyo ligger på cirka 140 graders østlig længde.
Ocean
Et ocean er et af Jordens fem kæmpestore, sammenhængende saltvandsområder, der dækker det meste af planetens overflade.
Oceanerne dækker omkring 71 procent af Jordens overflade og rummer cirka 97 procent af alt vandet på planeten. Geografer nævner som regel fem oceaner: Stillehavet, Atlanterhavet, Det Indiske Ocean, Det Sydlige Ishav og Det Nordlige Ishav, men i virkeligheden hænger de alle sammen i én stor vandmasse.
For eksempel: Stillehavet er det største og dybeste ocean og strækker sig mellem Asien, Australien og Amerika.
Plateau
Et plateau er et stort, ret fladt landområde, der ligger meget højere end landet omkring det.
Plateauer kan opstå, når store dele af jordskorpen bliver presset opad af tektoniske kræfter, eller når lag af størknet lava hober sig op og over lang tid bliver slidt flade af erosion. Fordi de kombinerer højde med flad jord, bliver plateauer ofte brugt til landbrug eller til græssende dyr, selvom de ligger højt.
For eksempel: Det Tibetanske Plateau, der nogle gange kaldes »Verdens tag«, er det største og højeste plateau på Jorden.
Tektonisk plade
En tektonisk plade er et af flere kæmpestore, stive stykker, som Jordens yderste skal består af, og som langsomt bevæger sig med tiden.
Jordskorpen er delt op i omkring et dusin store tektoniske plader og flere mindre. De flyder og flytter sig alle meget langsomt på den varme, blødere sten under dem, som regel kun et par centimeter om året. Hvor pladerne mødes, kan de støde sammen, trække sig fra hinanden eller glide forbi hinanden, og det skaber jordskælv, vulkaner og bjergkæder.
For eksempel: San Andreas-forkastningen i Californien markerer, hvor Stillehavspladen og Den Nordamerikanske Plade glider forbi hinanden.
Tidszone
En tidszone er et område af verden, hvor man er enige om at bruge det samme klokkeslæt.
Fordi Jorden drejer, og Solen kun lyser en del af den op ad gangen, er verden delt op i omkring 24 tidszoner, så urene i hvert område nogenlunde passer med dagslyset. Når man rejser gennem tidszoner, skal man som regel stille uret en time eller mere frem eller tilbage.
For eksempel: New York og London ligger som regel fem timer fra hinanden, fordi de er i forskellige tidszoner.
Top
Toppen er det højeste punkt på et bjerg eller en bakke.
At nå toppen er ofte det vigtigste mål for bjergbestigere, for derfra kan man som regel se hele landskabet rundt omkring. Nogle toppe er spidse og klippefyldte, mens andre er brede, runde eller endda flade, og nogle få er altid dækket af sne eller is.
For eksempel: Toppen af Kilimanjaro i Tanzania hedder Uhuru Peak.
Tropisk regnskov
En regnskov er en tæt skov, hvor der falder meget kraftig regn hele året, og hvor der lever et enormt udvalg af planter og dyr.
Tropiske regnskove vokser mest nær ækvator, hvor varmen og den kraftige regn giver perfekte forhold for planter, der vokser hurtigt og tæt. Selvom de kun dækker en lille del af Jordens landområder, er regnskovene hjem for mere end halvdelen af verdens kendte plante- og dyrearter.
For eksempel: Amazonas' regnskov i Sydamerika er den største regnskov på Jorden.
Uden adgang til havet
Et land uden adgang til havet er et land, der ikke har nogen kyst og er helt omgivet af andre landes territorium.
Lande uden adgang til havet kan ikke komme direkte ud til havet, og det kan gøre det sværere og ofte dyrere at importere og eksportere varer med skib, fordi varerne først skal gennem nabolandene. Der er over 40 lande uden adgang til havet i verden, og to af dem, Liechtenstein og Usbekistan, er helt omgivet af andre lande, der heller ikke har adgang til havet.
For eksempel: Schweiz er et land uden adgang til havet. Det er helt omgivet af andre europæiske lande og har ingen direkte vej ud til havet.
Vulkan
En vulkan er en åbning i jordskorpen, hvor varm magma, gas og aske kan slippe ud nedefra.
De fleste vulkaner opstår, hvor tektoniske plader mødes, enten fordi de støder sammen eller trækker sig fra hinanden, men nogle opstår over usædvanligt varme steder dybt inde i Jorden. Når en vulkan går i udbrud, kan den sende flydende lava, askeskyer eller eksplosive byger af sten ud, alt efter hvor tyk magmaen er, og hvor meget gas den indeholder.
For eksempel: Vesuv i Italien er en berømt vulkan, der ødelagde den antikke by Pompeji i år 79.
Ækvator
Ækvator er en tænkt linje rundt om midten af Jorden, præcis halvvejs mellem Nordpolen og Sydpolen.
Ækvator deler Jorden i en nordlig og en sydlig halvdel, der kaldes halvkugler, og den markerer nul graders bredde – udgangspunktet for at måle, hvor langt mod nord eller syd et sted ligger. Steder nær ækvator får kraftigt, direkte sollys hele året, og derfor er klimaet der som regel varmt.
For eksempel: Ecuador, et land i Sydamerika, er opkaldt efter ækvator, som går næsten lige igennem landet.
Ø
En ø er et stykke land, der er helt omgivet af vand, og som er mindre end et kontinent.
Øer kan opstå på mange måder: Nogle er toppen af vulkaner under vandet, andre er stykker land, der blev tilbage, da havet steg, og nogle er bygget op af koraller gennem tusinder af år. Øer er utroligt forskellige i størrelse – fra bittesmå sandbanker til Grønland, den største ø på Jorden.
For eksempel: Island er en vulkansk ø og et selvstændigt land i det nordlige Atlanterhav.
Ørken
En ørken er et område, der får meget lidt regn eller sne hvert år, uanset om det er varmt eller koldt.
Ørkener bestemmes af tørhed, ikke af temperatur, så de spænder fra brændende varme sandområder som Sahara til iskolde steder som Antarktis. Fordi der er så lidt vand, kan kun planter og dyr, der er særligt tilpasset, overleve de fleste steder i ørkenen.
For eksempel: Sahara, der dækker en stor del af Nordafrika, er verdens største varme ørken.