Sø · Malaysia
Loagan Bunut
Loagan Bunut er den største naturlige sø i Sarawak, den malaysiske delstat på øen Borneo. I de tørre måneder kan søen næsten forsvinde og blive til en bred, mudret slette.
Hvor ligger Loagan Bunut?
Lande ved bredden: Malaysia.
Største sø i: Malaysia.
Midt i søen: 3.77° N, 114.22° E
Historien bag
Loagan Bunut dækker omkring 650 hektar, altså 6,5 km², og er omgivet af tørvesumpskov. Tre floder er forbundet med den: Bunut, Tinjar og Baram. Navnet fik den af det lokale folk berawan. I de tørre måneder, som kan vare fra februar til september, falder vandstanden, og søen kan blive til en tør, mudret slette. Nogle gange tørrer den ud i op til tre uger, og folk kan gå på bunden. Berawan-folket har opfundet en snedig måde at fiske på, der hedder selambau: når vandstanden skifter, øser de de forbipasserende fisk op med store net. Søen er beskyttet i Loagan Bunut Nationalpark. Næsehornsfugle, silkehejrer, hejrer og slangehalsfugle lever her, og det gør makakaber, languraber og bittesmå dværghjorte også. Tasik Chini, som kaldes Malaysias næststørste naturlige sø, har kun omkring 202 hektar åbent vand, så Loagan Bunut regnes for landets største.
Find det på globussen
Loagan Bunut er der som en lille blå prik med navnet, lige på vandet. Langt ude fra er planeten bare en blå kugle; detaljerne kommer, når du zoomer ind, og denne her dukker op, når du er tæt nok på. Åbn det på globussen.
Det ligger på sine rigtige koordinater, ikke bare i nærheden – de samme tal, som står i faktaboksen ovenfor. Slår du laget for denne slags steder fra, forsvinder det igen; knapperne til det sidder langs højre kant.
Spørgsmål, børn stiller
Hvor stor er Loagan Bunut?
Når den er fuld, dækker Loagan Bunut omkring 650 hektar, altså 6,5 km². I de tørre måneder bliver den meget mindre og kan endda tørre helt ud i nogle uger.
Hvad er selambau?
Selambau er en måde at fiske på, som berawan-folket har opfundet. Når vandstanden skifter, øser de de forbipasserende fisk op med store net.
Hvilke dyr lever omkring søen?
Mange fugle lever her, for eksempel næsehornsfugle, silkehejrer, hejrer og glenter. I skoven er der også makakaber, languraber, muntjakker og bittesmå dværghjorte.
Hvor tallene kommer fra
Alle tal på denne side er tjekket mod offentlige opslagskilder før udgivelsen. Hvor kilderne virkelig er uenige, står det i teksten.
Sidst kontrolleret: