Chichén Itzá

Hvor ligger Chichén Itzá?

Du finder det i Yucatán-halvøen, Mexico.

20.6831° N, 88.5686° W

Historien bag

Chichén Itzá var en af de største byer hos de gamle mayaer. Den blev bygget og udvidet mellem ca. 800 og 1200 e.Kr. i det, der i dag er Mexico. Byen blandede lokale mayatraditioner med idéer fra andre mesoamerikanske kulturer, især toltekerne fra det centrale Mexico, og fik derfor sin særlige blanding af templer, boldbaner og pyramider. I midten står El Castillo, en pyramide for den fjerklædte slangegud Kukulcán. Den er bygget så præcist, at lys og skygge 2 gange om året, ved forårs- og efterårsjævndøgn, ser ud som en slange, der glider ned ad trappen. Byen har også den største boldbane i Amerika og et helligt synkehul, en cenote, hvor mayaerne kastede gaver, blandt andet guld og jade, til deres guder. Chichén Itzá var stort set forladt i 1400-tallet, længe før europæerne kom. I dag lokker byen millioner af besøgende til, som går rundt på pladserne og beundrer de udhuggede stenslanger, der vogter El Castillos trapper.

Find det på globussen

Chichén Itzá er der som en lille tredimensionel model af selve bygningen. Langt ude fra er planeten bare en blå kugle; detaljerne kommer, når du zoomer ind, og denne her dukker op, når du er tæt nok på. Åbn det på globussen.

Det ligger på sine rigtige koordinater, ikke bare i nærheden – de samme tal, som står i faktaboksen ovenfor. Slår du laget for denne slags steder fra, forsvinder det igen; knapperne til det sidder langs højre kant.

Hvordan blev det bygget?

Mayaernes bygmestre huggede kalkstensblokke ud i stenbrud med stenværktøj og slæbte og løftede dem på plads med ramper, reb, trævalser og løftestænger, for mayaerne havde hverken metalværktøj, hjul eller trækdyr. El Castillo er faktisk bygget i lag: Mayaernes arkitekter byggede mindst én tidligere, mindre pyramide og lukkede den så helt inde i en større – en teknik, der også blev brugt andre steder hos mayaerne. De 9 terrasser og 4 trapper med hver 91 trin blev placeret efter omhyggelige astronomiske beregninger.