Stort spørgsmål
Hvorfor er himlen blå, men rummet sort?
Himlen ser blå ud, fordi Jordens atmosfære spreder det blå lys fra Solen meget mere end andre farver, så det fordeles ud over hele himlen. Rummet ser sort ud, fordi der næsten ingen luft er til at sprede lyset, så bortset fra stjerner og andre lyskilder er der intet, der lyser op.
Blåt lys spredes ud over himlen
Sollys ser hvidt ud, men indeholder faktisk alle regnbuens farver, og hver af dem bevæger sig som en bølge med sin egen længde. Når sollyset kommer ind i Jordens atmosfære, støder det sammen med bittesmå molekyler af kvælstof og ilt, og sammenstødet kaster noget af lyset af sted i tilfældige retninger. Det kaldes spredning. Kortere bølgelængder, især blåt og violet, spredes meget lettere af de små molekyler end længere bølgelængder som rødt og orange. Det mønster blev først forklaret ordentligt af fysikeren Lord Rayleigh, så det kaldes ofte Rayleigh-spredning. Vores øjne er mere følsomme over for blåt end for violet, så det spredte lys, der når os fra alle retninger på himlen, ser ud som den velkendte blå farve i stedet for violet.
Ingen luft, ingen spredning
Rummet er næsten et fuldstændigt vakuum, det vil sige, at der næsten ingen gasmolekyler er, især når man er kommet uden for Jordens tynde atmosfære. Uden molekyler, som sollyset kan blive kastet af, er der intet, der kan sprede lyset i tilfældige retninger, sådan som Jordens atmosfære gør. Lyset fra Solen bevæger sig derfor bare i en lige linje, medmindre det tilfældigvis rammer noget fast, som en planet, en måne eller et rumfartøj. Det er præcis derfor, astronauter ser en helt sort himmel omkring sig, når de er uden for atmosfæren, selv i skarpt sollys. Kun Solen, Månen, planeterne og stjernerne ses som små, skarpe lysprikker mod mørket.
Hvorfor solnedgange bliver røde og orange
Den samme spredning, der gør himlen blå om dagen, forklarer også, hvorfor solnedgange og solopgange ofte gløder rødt og orange. Når Solen står lavt ved horisonten, skal lyset igennem et meget længere og tykkere stykke atmosfære for at nå dine øjne, end det skal ved middagstid, når Solen står højt. På den længere vej bliver næsten alt det blå lys spredt væk i andre retninger, før det kan nå dig direkte, og tilbage er mest farverne med længere bølgelængde – rødt, orange og lyserødt – som fortsætter lige ind i dine øjne. Det er også derfor, himlen kan se særlig flammende ud efter et vulkanudbrud eller en støvet dag, når ekstra bittesmå partikler i luften spreder endnu mere lys.
Prøv selv
Kom et par dråber mælk i et glas vand, og lys med en lommelygte gennem glasset fra siden i et mørkt rum. Det mælkede vand burde se lidt blåt ud fra siden, mens lyset fra lygten ser mere orange eller rødligt ud, når du kigger lige igennem det – præcis som himlens og solnedgangens farver.
Spørgsmål, børn stiller
Hvorfor ser himlen sort ud fra rummet i stedet for blå?
Himlen ser sort ud fra rummet, fordi der næsten ingen luft er deroppe til at sprede sollyset og fordele det ud over himlen, sådan som Jordens atmosfære gør. Uden luftmolekyler, som lyset kan blive kastet af, forbliver rummet mørkt, bortset fra stjerner, planeter og andre direkte lyskilder.
Hvad er Rayleigh-spredning?
Rayleigh-spredning er det fænomen, at bittesmå gasmolekyler i atmosfæren spreder kortere bølgelængder af lys, som blåt, meget mere end længere bølgelængder, som rødt. Det er hovedgrunden til, at himlen ser blå ud om dagen i stedet for hvid eller farveløs.
Hvorfor er himlen orange eller rød ved solnedgang?
Ved solnedgang skal sollyset gennem et meget længere stykke atmosfære for at nå dine øjne, så næsten alt det blå lys bliver spredt væk, før det når frem. Tilbage er mest rødt, orange og lyserødt lys, der når direkte ind i dine øjne.