Stort spørgsmål
Hvorfor har vi dag og nat?
Dag og nat opstår, fordi Jorden drejer om sin akse cirka én gang hver 24. time, så forskellige sider vender mod Solen eller væk fra den. Den halvdel, der vender mod Solen, har dagslys, mens den halvdel, der vender væk, ligger i mørke – det er nat.
Én roterende kugle, to halvdele
Jorden er formet som en lidt fladtrykt kugle, og den drejer hele tiden om en tænkt linje, der går gennem dens midte fra Nordpolen til Sydpolen. Den linje kaldes Jordens akse. På et hvilket som helst tidspunkt kan sollyset kun skinne på den halvdel af kuglen, der lige nu vender mod Solen – præcis som en lampe kun kan lyse den side af en fodbold op, der vender mod den, mens den anden side ligger i skygge. Mens Jorden drejer, glider grænsen mellem den oplyste og den mørke halvdel, som kaldes terminatoren, jævnt hen over overfladen. Den bringer solopgang til de steder, den bevæger sig ind over, og solnedgang til de steder, den bevæger sig væk fra.
Cirka 24 timer – det er ikke Solen, der flytter sig
Når man står på jorden, ser det ud, som om Solen står op i øst, kravler hen over himlen og går ned i vest, men Solen flytter sig næsten ikke i forhold til Jorden. Det, der i virkeligheden sker, er, at du, der står på den roterende Jord, bliver båret rundt, så du vender mod Solen og så væk fra den igen. En hel omdrejning i forhold til fjerne stjerner tager 23 timer og 56 minutter, tæt nok på det velkendte døgn på 24 timer. Oldtidens astronomer, der kun kunne se på himlen nede fra jorden, troede forståeligt nok, at Solen bevægede sig rundt om en Jord, der stod stille. Det tog flere hundrede års omhyggelige iagttagelser at finde ud af, at det faktisk er omvendt.
Hvorfor dagens længde alligevel varierer
Selvom en hel omdrejning tager omkring 24 timer overalt på Jorden, er antallet af timer med dagslys ikke det samme alle steder eller hele året. Det skyldes, at Jordens akse hælder omkring 23,5 grader i stedet for at stå helt lodret i forhold til dens bane rundt om Solen. Alt efter årstiden betyder hældningen, at den ene halvkugle læner sig mere mod Solen og får lange dage og korte nætter, mens den anden halvkugle læner sig væk og får korte dage og lange nætter. Det er også grunden til, at vi har årstider.
Prøv selv
Lys med en lommelygte på en bold, for eksempel en appelsin eller en fodbold, i et mørkt rum, og drej langsomt bolden. Se, hvordan kun den side, der vender mod lygten, er oplyst, og hvordan den lyse og den mørke halvdel skifter, når du drejer – præcis som dag og nat på Jorden.
Spørgsmål, børn stiller
Hvor lang tid tager det Jorden at dreje én gang rundt?
Det tager Jorden omkring 24 timer at nå én hel omdrejning om sin akse, og derfor varer et helt døgn med dag og nat cirka så længe. Mere præcist tager én omdrejning i forhold til fjerne stjerner omkring 23 timer og 56 minutter.
Bevæger Solen sig virkelig hen over himlen?
Det ser ud, som om Solen bevæger sig hen over himlen, men bevægelsen skyldes i virkeligheden, at Jorden drejer under den – ikke at Solen rejser rundt om Jorden. Når man står stille på en planet, der drejer, ser fjerne ting ud, som om de bevæger sig.
Hvorfor er dag og nat ikke altid lige lange?
Dag og nat er ikke lige lange de fleste steder det meste af året, fordi Jordens akse hælder. Det får den ene halvkugle til at vende mere direkte mod Solen på bestemte tider af året. Kun omkring jævndøgn er dag og nat næsten lige lange overalt.